Langt de fleste af os lever liv der, i større eller mindre grad, er påvirket, defineret og begrænset af de traumer, vi har med os. Derfor er der også rigtig god grund til ikke blot at styrke vores viden om og forståelse af traumer, men især at arbejde med helingen af dem.
Traumer kan påvirke os resten af livet, men er ikke selve den hændelse eller oplevelse, vi blev udsat for.
Traumet er det sår, oplevelsen eller hændelsen efterlader i os.
Og det er en virkelig vigtig distinktion, som jeg gerne vil brede mere ud, fordi den også peger på noget essentielt i forhold til vores generelle forståelse og viden om traumer, menneskets sind og beskyttelsesmekanismer, og ikke mindst: hvad der derfor også skal til for, at vi kan hele og blive fri af vores traumer.
Traumet er et sår
Der er flere årsager til, at det er vigtigt at forstå, at traumer er sår. For det første opstår et traume, altså et i denne sammenhæng psykologisk eller følelsesmæssigt sår, fordi noget sårbart i et barn/menneske er blevet ramt/såret. Mange traumer opstår i vores barndom og opvækst, fordi vores liv og overlevelse netop i de år er helt afhængigt af vores forældre eller de voksne, der tager sig af os. Vi er sår-bare, og født med et instinkt, der får os til at række ud og give udtryk for behov, der skal sikre vores overlevelse og sunde udvikling. Vi har brug for mad, omsorg, at blive set, imødekommet, spejlet og vejledt ind i menneskelivet.
Oplever vi som børn at vores behov derimod bliver overhørt, ikke mødt eller afvist, eller at vi bliver udsat for vold, vrede, overgreb eller utilregnelig adfærd, så kan det efterlade dybe sår – altså traumer. Følelsesmæssige eller psykologiske sår, som i barnet/den sårede kommer til at ’bløde’ sandheder om selve det lille menneske, det opstår i. Barnet er helt afhængig af de voksne, og vil derfor vende ’skylden’ eller årsagen til omsorgssvigtet eller overgrebene mod sig selv. I barnet bliver det til en konklusion ud fra det oplevede, som bliver til overbevisninger om dets selv og livet, altså eksempelvis: ’Jeg blev udsat for det jeg gjorde, fordi….’ – ’jeg er uelskelig’, ’jeg er værdiløs’, ’jeg er ubetydelig’, ’jeg er i fare’, ’jeg ikke kan stole på nogen’ etc.
Og det stopper ikke der. Sindet og vores nervesystem er indrettet til at sikre vores overlevelse, og traumet/såret ’afslørede’ tilsyneladende, at en del af os var så uelskelig, uværdig, forkert, etc., at det truede selve vores overlevelse. Sindet og nervesystemet opbygger derfor et beskyttersystem, der fra da af forsøger at sikre, at vores liv ikke kommer i fare igen. Såret kapsles inde i underbevidstheden, så det ikke bliver en trussel mod vores liv, og beskyttere udvikles i vores sind, som værn mod faren, og som derfra kan blive definerende for vores ansigt udadtil, vores adfærd, relationer og personlighed.
Vi kan udvikle beskyttere der overpræsterer, for at dække over såret/traumet, at vi har oplevet at være ubetydelige eller oversete. Vi kan udvikle beskyttere der opfører sig som pleasende, servicerende hjælpere, hvis vi har oplevet, at vores egne behov ikke var velkomne eller blev mødt. Vi kan blive dømmende, kritiske og hårde imod os selv og andre, hvis vi har oplevet, at sårbarhed var forbundet med fare og tab af kærlighed. Vi kan blive tapre og klare alting selv, fordi der ikke var hjælp og kærlighed at få.
Det er anstrengende mekanismer at leve med. Det koster al vores energi. Og medfører det største tab af alle: vi kan ikke være os selv. For noget i os har lært at ’vores selv’ udløste selve faren. Så vi lever livet gennem beskyttende masker og strategier og får ikke taget os af de blødende sårbare yngre dele af os selv, der er forvist til underbevidsthedens mørke. Og alt sammen på grund af hændelser og sår vi ikke var ansvarlige for og oveni det med usande, usunde og ødelæggende overbevisninger om os selv.
Traumeterapien rækker ud til de sårbare yngre dele, der er ladt alene i underbevidsthedens mørke, løfter byrden af deres skuldre, lytter til deres oplevelser, heler sårene, og gør det muligt for dem at vende hjem til et liv sammen med dig og som dig selv.