En del af mine klienter møder op til de første samtaler med nogen skepsis, lidt mismodige og ofte med en næsten enslydende indre konflikt. På den ene side har de en dyb længsel efter at få det bedre, hvilket er det, der har fået dem til at række ud, og på den anden side har de ofte meget lidt tillid til at mere terapi vil kunne gøre en reel forskel.
De har ofte været i flere terapiforløb tidligere, og fortæller at de har delt deres historie og indre smerte mange, mange gange før. De kender den, har stor selvindsigt, er refleksive og kan se sammenhænge – og alligevel kæmper de fortsat med stort set de samme udfordringer, reaktioner og indre smerte.
Og jeg kan genkende det fra min egen proces. Jeg har også gået i mange forskellige typer terapi, og mødt mange virkeligt dygtige og kompetente terapeuter og psykologer. Og samtalerne HAR hjulpet mig. Jeg har fået vigtig hjælp til at se og forstå sammenhænge mellem min opvækst og mine udfordringer i voksenlivet. Jeg har opnået større indsigt og flere handlemuligheder, og jeg har fået virkelig gode værktøjer med mig. Og samtidig så kan jeg genkende følelsen af, at det stort set ikke ændrede på min indre smerte, ængstelighed og utryghed. Det vakte også i mig mismod, og i perioder tanker om at jeg måtte være så ’i stykker’, at jeg nok ikke kunne ’repareres’: ’hvordan kan jeg forstå så meget og stadig have så ondt?’.
Det ændrede sig dog radikalt og helt fundamentalt, da jeg med uddannelsen i Parts Work (IFS og EMDR) mødte traumeterapiens metoder og forståelse af sindet. Jeg forstod pludselig, hvorfor det ikke er tilstrækkeligt at opnå analytisk og mental indsigt i ens egen historie og smertefulde oplevelser. Og langt vigtigere: jeg mærkede selv effekten af traumeterapien. Jeg mærkede, hvordan mine egne smertefulde erindringer helt mistede deres intensitet, og blev til næsten neutrale oplevelser. Jeg mærkede en følelse af, at blive mere og mere hel, både i mit sind, i mine følelser og i min krop, og at en lang række symptomer bare forsvandt. Mismodet forsvandt, og er blevet erstattet af en kæmpe optur og lyst til at nørde traumeterapiens metoder, viden og forståelse af sindet, at dele ud af den viden, og som terapeut tilbyde andre den mulighed at få hjælp til rent faktisk at hele deres sår – og ikke længere blot håndtere eller behandle symptomerne fra dem.
Traumeterapien er nemlig ikke blot endnu en terapeutisk metode. I mine øjne bidrager den ikke alene med en revolutionerende forståelse af sindet og dets samspil med nervesystemet, følelseslivet og kroppen, men vigtigere med en terapeutisk metode som rent faktisk hjælper mennesker med at opnå reel heling og øget trivsel.
Traumeterapien forstår, at vi mennesker får reelle sår, altså traumer, i vores indre, når vi udsættes for overvældende fysiske, psykiske eller følelsesmæssige oplevelser og svigt, og i situationen ikke får hjælp til at håndtere/regulere dem. Den del af os der blev såret/traumatiseret, bliver af vores sind fastfrosset og indkapslet i det øjeblik udenfor tid og rum, så vi ikke kan mærke overvældet, men fortsætte med at leve.
Udfordringen er, at de indkapslede sårede dele af os sender nødsignaler ud i resten af vores system, men uden at vi genkender dem, som det de er – og får besvaret dem. De sårede dele er fanget i den oprindelige oplevelse med måske stor smerte, frygt, svigt eller overvæld, og deres nødsignaler kan vise sig som uforståelig indre uro, utryghed, ængstelighed, stress, voldsomme følelsesmæssige eller fysiske reaktioner, smerter og spændinger etc.
Samtaler og mentale analyser besvarer ikke deres nødsignal, eller hjælper dem ud af oplevelsen i tidslommen. Skal vi besvare deres nødsignal og stoppe ulykken, er der brug for at vi lytter, mærker efter hvor såret bor i kroppen, nænsomt skaber kontakt til den sårede del, bevidner oplevelsen, hjælper den med at forstå, hvad der rent faktisk skete og at blive færdig med oplevelsen, og vigtigst af alt:
- At vi hjælper den sårede del ud af tidslommen og tilbage i nutiden.
- At vi hjælper den sårede del med at genindtræde i vores liv, som en vigtig og værdifuld del af den helhed, vi hver især er.
- Derfra heler vi.